Skriv til os

Historien om Johannes Hage

Johannes Hages Hus -institutionens grundlæggelse og udvikling

Det skrev de i 1916:

"Ved Skøde dateret 15. januar 1889 erhvervede godsejer Johannes Hage, Nivaagaard, en gård matr.-n. 6 m.fl. i Nivaa, Karlebo Sogn, Frederiksborg Amt. Da gårdens jorder blev sammenlagt med Nivaagaards, var bygningerne ikke nødvendige til driften, og da stuehuset var nyopført, fandt den nye ejer ingen grund til at nedrive det eller lade det fremstå ubenyttet, men tænkte som praktisk mand på, hvorledes det kunne anvendes. Godsejer Hage havde som folketingsmand (Frederiksborg Amts 3. valgkreds) og som medlem af Frederiksborg Amtsråd, tro mod sin slægts traditioner, taget ivrig del i arbejdet for virkelig humane foranstaltninger til bedste for de virkelig svage og lidende i samfundet.

Gårdens stuehus, tænkte han, måtte kunne indrettes til et hospital, et supplement til amtssygehusene, hvor patienter, der led af svære kroniske sygdomme som kræft, tuberkulose, gigt, apoplexi osv, og som forgæves havde søgt lægehjælp, kunne optages og forplejes, indtil de enten måtte blive helbredte eller afgå ved døden."

Sådan står skrevet i en lille tryksag fra 1916 udgivet i anledning af Nivaagaard Hospitals 25 års jubilæum den 1. juli 1916. Nivaagaard Hospital var det officielle navn på Johannes Hages Hus helt frem til 1999.

Danmarks første plejehjem

Godsejer Johannes Hage var en mand med mange gøremål og interesser. Han var også ejer af teglværket i Nivå og dertil en virksomhedsleder med en udtalt ansvarsfølelse for medarbejderne på teglværket.

Ikke alene for medarbejderne, men også for deres familier og hele sociale liv. Det var derfor ikke mindst dem han havde i tankerne, da idéen til oprettelse af et hospital blev født. Institutionen har lige fra sin begyndelse taget sigte på at hjælpe uhelbredeligt syge personer. Og man kan derfor med rimelighed betragte det som landets ældste egentlige plejehjem.

Johannes Hage var en resolut mand. Der var ikke langt fra tanke til handling. Ombygningsarbejdet blev igangsat.

Til finansieringen samt til hospitalets montering fik Johannes Hage god støtte fra sin moder, enkefru V. Hage, som i sine sidste leveår boede på ejendommen Kildehøj i Nivå.

Nivaagaard Hospital åbner

Den 2. juni 1891 stod hospitalet færdigt til at tage i brug med plads til 8 patienter. Et antal som hurtigt viste sig slet ikke at kunne modsvare behovet. Godsejer Johannes Hage handlede igen, resolut, og føjede en ny etage til huset.

I 1898 blev antallet af pladser øget til 16. Få år senere blev der udvidet med en helt ny og flot tilbygning. nu havde man 30 pladser i alt.

Hospitalets oprindelige navn var Niverød Hospital eller Hospitalet i Niverød. Men da hospitalet i godsejer Johannes Hages levetid blev forvaltet fra hans domicil på Nivaagaard, fandt man det hurtigt ganske selvfølgeligt at ændre navnet til Nivaagaard Hospital, som har været betegnelsen indtil 1999.

Grunden til at man for nylig ændrede navnet, efter alle disse år, var et ønske om at undgå fejlagtige opfattelser af, hvad husets formål i dag er.

Kong Christian den 8. stadfæster fundatsen

Nivaagaard Hospital opnåede hurtigt officiel anerkendelse.Den 8. juni 1895 blev en fundats for hospitalet stadfæstet af Kong Christian den 8.

I fundatsens § 1 fastslås at, "Nivaagaard Hospital er oprettet som en stiftelse til at optage patienter, der lider af kroniske sygdomme. Da hensigten med nævnte stiftelse er, at den skal danne et led i en række af foranstaltninger, der er trufne i Frederiksborg Amt for sygeinstitutionernes udvikling, er adgangen til optagelse i stiftelsen betinget af, at patienten er forsørgelsesberettiget inden for Frederiksborg Amt, og kun undtagelsesvis kan der bortses fra forsørgelsesberettigelsen, når dog vedkommende har, eller har haft fast ophold i Frederiksborg Amt."

Videre bestemmes, at bestyrelsen hvert år "senest 8 uger efter regnskabsårets udløb aflægger regnskab, som indsendes til revision og decision af Frederiksborg Amtsråd, ligesom samme giver de stiftelsen tilhørende aktiver den fornødne prohibitivpåtegning. Sålænge jeg, godsejer Johannes T. Hage er medlem af bestyrelsen, træder dog i stedet for nævnte regnskabsaflæggelse en årlig regnskabsoversigt, mod at den underbalance som mulig måtte fremkomme dækkes af mig, medens et muligt overskud overføres, fra det ene år til det andet, som kassebeholdning."

Den generøse godsejer

Og godsejer Johannes Hage kom så sandelig til at dække en underbalance i de fleste af årene frem til sin død i 1923. Det fremgår med tydelighed af de mange års regnskaber. Det skyldtes imidlertid også, at Johannes Hage var kompromisløs, når det gjaldt hospitalets forhold, kvalitet og hele standard.

Han lagde vægt på, at hospitalet havde "rum" omkring sig og ikke risikerede at blive omklamret og indeklemt af andet byggeri. Derfor opkøbte han tilgrænsende jordarealer for at sikre den fine beliggenhed og friarealer til patienterne. Han forsynede hospitalet med det seneste nye med hensyn til centralvarme og elforsyning, automatisk vandpumpning m.v. og betalte uden ethvert forbehold, hvad det kostede.

Ikke alt blev ført til regnskab. Hvis man forhørte sig om prisen for det ene og det andet, lød svaret ofte: "Det ved vi ikke, men det har godsejeren betalt."

Når gøgen kukker

Til illustration af denne generøsitet skal berettes følgende lille historie, fortalt af en hyppig gæst dengang på Nivaagaard:

"For nogle år siden havde et par ældre kvindelige patienter en sommerdag udtalt for godsejeren, at de længtes meget efter at høre gøgen. Kort tid efter, da jeg atter kom til hospitalet, sagde godsejeren:

"Nu har vi gøgen her!"

"Hvor?", spurgte jeg forbavset; thi den lille bøgeplantage, som var i opvækst ude i haven, kunne næppe endnu indbyde gøgen til at slå bo.

"Vi har fuglen inden døre", bemærkede godsejeren og henvendt til de gamle spurgte han:

"Har I hørt kukkeren?"

"Ja!", sagde et par af dem glædestrålende,

"Vi hørte ham i nat".

Der var nemlig nu anskaffet nogle schweizerure, som kukkede.

Ildsjæl for socialforsorg og kunst

Johannes Hage var en af disse ildsjæle, som dansk socialforsorg ingen sinde kan være foruden. Men i dag huskes han i bredere kredse nok så meget for en anden af sine lidenskaber: Den gode kunst, som førte til skabelsen af Nivaagaardsamlingen - det kendte kunstmuseum i Nivå.

Med tiden blev Nivaagaard Hospital til alderdomshjem og plejehjem. Men man bevarede betegnelsen af hospital, og beboerne benævntes patienter.

Nye bygninger - fra plejehjem til socialpsykiatrisk botilbud

I 1973 var forholdene blevet for trange i de gamle bygninger. Man flyttede ind i det helt nye og til formålet opførte byggeri på den nuværende domicil. Stedet var den nyanlagte vej med godsejerens navn - Johannes Hages Allé. Der var indrettet et plejehjem til 80 beboere. I 1990 under den daværende bistandslov § 112 ændrede man huset til det nuværende socialpsykiatriske botilbud med plads til 60 beboere.

Denne seneste ændring var begrundet i, at de enkelte kommuner i stadig højere grad påtog sig at drive plejehjem og tilsikre praktisk bistand i hjemmet for selv alvorligt svækkede syge og ældre. Derimod var socialpsykiatrien blevet stadig mere belastende for amterne. Og til dette formål havde Frederiksborg Amt brug for Nivaagaard Hospital.